Oplever du tekniske problemer med PS5? Her er dine muligheder

Skrevet den 2020-10-09
Oplever du tekniske problemer med PS5? Her er dine mulighederHvis du oplever tekniske udfordringer eller problemer med din PlayStation 5, er der forskellige ting, du kan gøre. Herunder følger en række gode råd, som du med fordel kan benytte dig af, hvis der opstår problemer med din konsol.

Selvom du investerer i en dyr(ere) konsol, såsom PlayStation 5, vil du i nogle tilfælde ende med at opleve problemer med den på et tidspunkt. Det gør sig gældende med meget elektronik.

Hvis de problemer du oplever ikke har noget at gøre med, at du har beskadiget din konsol eller brugt den i adskillige år, kan du i mange tilfælde gøre brug af din reklamationsret.

Herunder følger en række gode råd til, hvordan du kan få fixet din PlayStation, hvis uheldet er ude. Det skal bl.a. handle om reklamation, reparation m.v.

Reklamation

Hvis ikke du har haft din konsol i længere tid end to år, og hvis fejlen ikke skyldes uhensigtsmæssig brug, kan du gøre brug af din reklamationsret. Denne gælder to år fra den dato, hvor du har købt din PS5.

Det kræver, at det er en fejl i enten elektronikken eller softwaren, der gør, at din konsol ikke virker, som den skal. Det må med andre ord ikke være en selvforskyldt fejl, der er årsag til, at din PS5 ikke fungerer optimalt.

Når du ønsker at gøre brug af din ret til reklamation, skal du sørge for at medbringe / fremsende din kvittering. Du skal henvende dig hos den forhandler, hvor du købte din konsol, da det er vedkommende, der står for at behandle din reklamation. Du skal altså ikke tage direkte kontakt til Sony, selvom det er dem, der har udviklet enheden.

Vær i øvrigt opmærksom på, at der er forskel på reklamationsret og garanti.

Reparation

Hvis ikke reklamationen gælder, kan du lægge vej forbi en butik, der tilbyder reparation af PlayStation 5. Dette kan være en god løsning, hvis der er fejl på maskinen, som skal ordnes, før den virker optimalt, og du ikke er dækket af din reklamationsret.

Der kan være forskellige årsager til, at du ikke bliver dækket af reklamationen. Det kan eksempelvis være, at der er gået mere end to år, eller at du selv er skyld i den skade, der ligger til grund for problemerne.

Når du får en professionel tekniker til at reparere din PlayStation 5, kan den i langt de fleste tilfælde blive lige så god som ny. Der findes mange forskellige virksomheder, der arbejder med at reparere konsoller, så du skal blot henvende dig hos en af dem. Det kan evt. give mening at indhente priser fra forskellige reparatører, da priserne kan variere meget. Generelt er det hensigtsmæssigt at aftale en pris, inden man afleverer enheden.

Sæt den til salg

Er din PS5 så beskadiget, at det ikke giver økonomisk mening at reparere den, kan du overveje at sætte den til salg. Vælger du at gøre det, så skal du naturligvis gøre tydeligt opmærksom på, at spillekonsollen er defekt. 

Der er mange, der kan bruge reservedele til PS5, hvorfor konsollen ikke nødvendigvis er uden værdi, bare fordi en eller flere dele er gået i stykker. Du kan naturligvis ikke få lige så meget for den, som hvis den virkede, men lidt er bedre end ingenting.

De penge du får for dit salg, kan du med god grund bruge på at købe en ny. Det vil ikke dække hele beløbet, men hvis du kan få et par hundrede kroner for den, så har du da et lille tilskud.

Køb en ny

Hvis du har opgivet alt håb, hvad angår både reparation, reklamation og videresalg, kan du købe en ny PlayStation 5.

Ofte vil prisen være reduceret en hel del, hvis du har haft din nuværende (og nu defekte) konsol i lang tid. Derfor kan du i mange tilfælde gøre et godt køb, når du skal købe en ny PlayStation, hvis man sammenligner med den pris, du gav for den i sin tid.

Vil du spare penge, kan det betale sig at vente, indtil der kommer kampagner og udsalg. Lige nu er det svært at finde et godt tilbud på en PS5, hvorfor det kan være en fordel at vente, indtil hypen har lagt sig, så du kan spare penge på dit køb.

Herudover behøver du ikke at investere i alt det ekstraudstyr, der er nødvendigt for at få en optimal spiloplevelse, da du har det i forvejen. Det bliver altså ikke så dyrt at erhverve en ny, når du har alt gearet med undtagelse af selve konsollen.

Kommentarer

Efterlad kommentar

Tilbage